Færgen 'Venø' på batterier

Færgen 'Venø' er efter ombygning og installering af batteri landets første hybrid ø-færge. Overfartsleder Søren Adsersen, der også er formand for foreningen Småøernes Færgeselskaber, ser frem til, at landets øvrige ø- og genvejsfærger kan drage nytte af erfaringerne fra Venø.

Tekst: Hanne Hansen

Læs også artiklen: -Det er skønt at snakke med folk

Der er travlt på hjemmekontoret hos Søren Adsersen i Bremdal ved Struer. Telefonen bimler og computerens lydsignaler antyder, at mail-boksen løbende får nyt indhold.

Søren Adsersen er overfartsleder på Venø Færgefart, der forbinder øen Venø i Limfjorden med fastlandet ved Kleppen.

I januar sidste år tiltrådte han også som chef for Holstebro-Struer havn. Begge stillinger er samlet under én hat som maritim chef i Struer Kommune.

Desforuden er han også formand for foreningen Småfærgernes Færgeselskaber. Her løftes især de politiske agendaer for ø- og genvejsfærgerne, ligesom vidensdeling og samarbejde er i centrum. 

-Jo, der er gang i butikken, bemærker han.

Udfordring at være de første

Færgen ’Venø’ blev sidste år som den første ø-færge ombygget til hybridfærge. Driften på batteri blev indledt i oktober og er fortsat i test.

Projektering og ombygning har været en omfattende proces, og der er fortsat en del udfordringer på det lovgivningsmæssige at tage fat i.

-Det at være ”de første” er jo en udfordring i sig selv. Vi har oplevet stor forsigtighed fra Søfartsstyrelsens side med godkendelser osv., fortæller han og tilføjer: 
-Vi har brugt rigtig meget tid på de sikkerhedsmæssige aspekter. Problemet er, at vi herhjemme har så få erfaringer med batteri-drevne færger.

-Man skal ikke gå på kompromis med sikkerheden. Men man skal heller ikke skyde gråspurve med kanoner, bemærker han om den balancegang, som han ihærdigt arbejder på, at myndigheder og aktører kan finde fælles fodslag om.

Det arbejdes der på i samarbejde med Søfartsstyrelsen, hvor der hentes erfaringer fra Norge, Sverige og Finland.

-Vi skal herhjemme se på, om reglerne for indenrigsfærger står mål med virkeligheden. Får vi med andre ord valuta for pengene, spørger han.

Når det angår investeringen af den runde million, som det har kostet at omdanne ’Venø’ til hybridfærge, er Søren Adsersen ikke i tvivl om, at der er valuta for pengene.

-De første beregninger lød på, at investeringen var tjent hjem på ni år. Nu er vi i gang, og nu ser det ud til, at tilbagebetalingstiden er nede på 6,5 år – alt afhængigt af den aktuelle brændstofpris, forklarer han.

Med forsyningen af landstrøm på plads, er driftstiden for generatorerne om bord skåret fra 19 til 2 timer. Og overfartslederen er optimistisk når det gælder den fremtidige drift. 

Takstnedsættelse uden effekt

Sommersæsonen er som for de fleste ø-færger den absolut travleste tid. Sidste efterårs takstnedsættelse som følge af statstilskud var stort set uden effekt for færgen til Venø.

-Her lokalt til færgen til Venø var tilskuddet for det første meget lille, og for det andet, så har takstnedsættelsen fra 95 kr. til 65 kr. overhovedet ikke påvirket passagerantallet. Hvis en familie bestemmer sig for at tage bilen til Venø, så er det ikke en forskel på 30 kr. på billetten, der afgør om man tager af sted, lyder Søren Adsersens vurdering.

-Tilskuddet skal komme ø-boerne til gode i form af øget aktivitet på øen. De sejler jo alligevel gratis med, så for dem er billetprisen personligt helt ligegyldig, pointerer han.

Effekten af tilskuddet på landsplan står nu overfor evaluering. Det sker bl.a. ved en høring på Christiansborg her sidst i februar.
-Der er mange ting, der skal kigges på. Der er nogle uhensigtsmæssige skævheder i tilskudssystemet og så er genvejsfærgerne slet ikke omfattet, eksemplificerer han og fortsætter:
-Det er problematisk at udfordre genvejsfærgerne ved ikke at yde dem et tilsvarende tilskud. Den manglende takstnedsættelse for genvejsfærgerne har ydermere givet negativ omtale, fordi kunderne troede, at de også var omfattet af takstnedsættelsen. 

-Så der er meget, der skal ses på i evalueringen, siger Søren Adsersen.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 1 2017
publiceret 24. februar 2017